lørdag den 26. maj 2012
Rabarbermoussekage
ca. 8 personer
Konfektkage:
150 g. marcipan
112 g. smør
1 lille æg
130 g. sukker
112 g. mel
3/4 tsk. bagepulver
Rabarbermousse og coulis:
500 g. rabarber
200 g. sukker
½ dl. vand
6 husblas
30 g. flormelis
55 g. past. æggehvide
3,75 dl. piskefløde
Knuste frysetørret hindbær
Pynt:
Hvid chokolade
Lyserød pastafarve
Konfektkage:
Rør marcipan og smør sammen. Tilsæt ægget, sammen med sukker. Bland mel og bagepulver i en skål og rør det i. Bred dejen ud i en form med bagepapir, og bag den i ca. 20 minutter ved 180 grader. Lad kagen køle af.
Rabarbermousse og coulis:
Skyl og skær rabarberne ud i mindre stykker. Kog dem let møre med sukker og vand, og tag gryden af varmen. Tilsæt husblas og blend dem. 2/5 af pureen hældes i en skål og gemmes, den skal bruges senere. Stil den på køl.
Hæld de resterende 3/5 af pureen i en stor skål. Pisk æggehviderne stive med flormelis, og vend det i pureen. Pisk fløden til skum, og vend den i. Hæld moussen ovenpå den kolde kage. Stil den på køl i mindst 3-4 timer.
Sigt knuste frysetørret hindbær ovenpå moussekagen når kagen har "sat sig", og skær stykkerne ud. Rør lidt vand i coulis'en, så den ikke er så tyk. Og spred lidt ud på en tallerken, og placer kagen ovenpå.
Pynt:
Temperer chokoladen, og hæld 1/4 af chokoladen i en skål med lyserød pastafarve, og rør det sammen. Spred resten af den hvide chokolade ud på noget bagepapir, og lav et mønster med den lyserøde chokolade. Brug evt. et cornet og tandstikker som jeg har gjort her. Knæk eller skær små stykker chokolade ud til at pynte kagen med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor meget vand skal rabarberne koges i? Og skal sukkeret koges med?
SvarSletOpskriften er blevet opdateret, god tirsdag :-)
SvarSletTusind tak for opskriften. Det er nok den bedste rabarberkage jeg nogensinde har smagt :-)
SvarSletDet var da så lidt. Jeg er glad for at du kunne lide den :)
SvarSlethvor lang tid tager det sådan cirka at lave kagen
SvarSletaltså inklusive tid til at kagen kan sætte sig
Slet